CRISPR

Molekylmodel af Cascade, CRISPR-associated complex for antiviral defense, et stort molekylært kompleks af 11 subunits af fem Cas-proteiner (Cse1, Cse2, Cas7, Cas5, and Cas6e, blå) og crRNA (orange)
Molekylmodel af Cascade-komplekset (grønt) i forbindelse med virus-DNA (rødt)
Diagram over de molekylære reaktioner

CRISPR, Clustered Regularly Interspaced Short Palindromic Repeats[1], også omtalt under navnet CRISPR-Cas9, betegner en proces, der bruges af adskillige mikroorganismer som en forsvarsmekanisme bl.a. mod virusangreb, hvorved det fremmede genom ødelægges.[2][3][4]

CRISPR er blevet omtalt som “den genetiske schweizerkniv” fordi det er et generelt værktøj til genmodificering.[5] Derfor har CRISPR-teknologien fundet anvendelse bl.a. til studier og behandling af gendefekter og indenfor planteforædling, se f.eks.[6][7][8]

Emmanuelle Charpentier og Jennifer A. Doudna fik i 2020 Nobelprisen i kemi for “udvikling af en metode til redigering af genomer.”[9][10]

  1. ^ Broad Institute of MIT and Harvard: "Genome engineering using CRISPR-Cas9 system."
  2. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet videnskab
  3. ^ Carnegie Institution for Science, Department of Plant Biology: "CRISPR-Cas systems in bacteria and archaea: versatile small RNAs for adaptive defense and regulation."
  4. ^ How the DNA revulution is changing us. National Geographic 2016
  5. ^ CRISPR: En genetisk schweizerkniv, som kan ændre menneskeheden for altid. Information 2018
  6. ^ CRISPR Gene Editing in the Kidney. American Journal of Kidney Diseases 2018
  7. ^ The CRISPR/Cas9 system for plant genome editing and beyond. Biotechnology Advances 2016
  8. ^ Her Discovery Changed the World. How Does She Think We Should Use It? New York Times 2022
  9. ^ Genetic scissors: a tool for rewriting the code of life. Kungl. Vetenskapsakademien 2020
  10. ^ »Fantastisk«: To kvinders udvikling af gen-saksen CRISPR hædres med Nobelprisen i kemi. Videnskab.dk 2020

Developed by StudentB